1972 Klassetur til Østrig

Vi startede fra Københavns Hovedbanegård om eftermiddagen den 8. april, og ankom næste dag omkring middag til Innsbruck. Derefter gik turen de sidste ca. 20 km op til Matrei, hvor vi skulle bo på hotel.
Den første dag gik med at pakke ud og gå lidt rundt i byen.
Anden dag var vi på skitur på et bjerg i nærheden, kaldet Berg Alm. Flere havde aldrig prøvet at stå på ski før. Dagen efter tog vi på bytur til Innsbruck, hvor vi så de forskellige seværdigheder. Om aftenen gik vi på en restaurant for at spise. Det blev sent inden vi kom til hotellet.
Næste morgen planlagde vi en bjergtur til Maoric Waldrost som lå ca. 4000 m. oppe. Vi var udkørte da vi nåede målet. Hjemturen gik betydeligt lettere, men vi var udkørte den aften. Dagen derpå tog vi til Steinach for at gå i svømmehal og stå på ski, nogle gik rundt i byen og nød det gode vejr. Dagen gik hurtigt og aftenen forløb på hotellets bowlingbane. Næste morgen pakkede vi sammen og sagde farvel til hotelejeren, som var meget flink.
Vi tog til München hvor vi var ude på det Olympiske stadion, derefter var vi i Deutche museum, hvor vi vandrede rundt i flere timer uden dog at have set det hele. Alle så dog bjergafdelingen, fysik- og astrologiafdelingen. Så gik turen hjem, efter et besøg i et stort varehus, hvor vi spiste aftensmad. Vi kørte hele natten og var hjemme i Jyderup omkring kl. 9 næste aften. Det havde være en spændende og belærende tur for os alle, takket være hr. Larsen1

Elever til Østrig
10 kollegieelever fra Jyderup Realskole drog i går ud på en 1-uges ekskursion til Matrei i Østrig.

Eleverne vil i den kommende uge bo på en lejrskole nær Brenner passet og formålet med ekskursionen er først og fremmest geologiske studier - del af de alpine foldninger og bjergmassiver og dels at området ved Dolomitterne i Italien, hvortil man en af de nærmeste dag drager ud.

På hjemvejen gør man holdt i München for at aflægge Deutsche Museums bjergafdeling en kortere visit, ligesom der vil blive lejlighed til et besøg i Planetariet og den olympiske by2


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles skoleblad "Frikvarter" juli 1972 nr. 2, side 6. Tryk: G. S. Offset/reklame 51 24 44
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 9. marts 1972, side 6; Elever til Østrig
©Jyderup Realskole